Torsdag, 26 marts, 2015

Årets Unglederpris 2015 blev i år givet til Nadia Keller Andersen
Hun fik disse ord med på vejen.

Nadia er 19 år, og har været med siden sæson 2008 - 09, og det er en rivende udvikling vi har været vidne til. De første år naturligvis som hjælpeinstruktør, fortrinsvis på børneholdene, og i år har hun været instruktør på 2. – 4. kl springmix og 0. – 1. kl rytmepiger, og det er en fornøjelse at overvære resultaterne til opvisningen.

Nadia har taget mange kurser, herunder hjælpeinstruktørkursus 1 og 2, ialt 16 arrangementer og kurser ifølge DGI foreningsservice. Nadia har været aktiv på DGI´s  juniortræningshold, og er det nu på Jernved øvede unge piger. Naturligvis var Nadia med til landsstævnet, og hun har også deltaget i mange forskellige stævner og lejre.

Nadia er en meget engageret pige, og hun er god til at ”formidle” sit budskab til gymnasterne, og få dem til at yde det ypperste, og pigerne på holdene elsker hende. Nadia er altid velforberedt til træningerne, så gymnasterne keder sig ikke. Nadia har et stort overskud, hvilket illustreres af: hun er studerende, er instruktør på 2 hold og går på unge piger, altsammen selvom hun bor i Fredericia. Det må da kaldes entusiasme.

Der er ikke nogen tvivl om at Nadia vil drive det vidt, både som gymnast og instruktør.
Så vi synes Nadia har fortjent at blive årets ungleder.

MvH
Bramming IF / Ledelsen