Torsdag, 31 december, 2015

2015 går på held nu, men det gør Bramming IF ikke. Vi holder en meget kort pause et par dage, men
allerede i den førstkommende weekend er vi klar igen.
Løbeafdelingen er i gang allerede søndag den 3. januar og mandag den 4. starter de indendørs aktiviteter
op igen til normal træningstid.

Som du måske har bemærket, er der kommet en ny hjemmeside op i løbet af december måned.
Vi harforsøgt at lave en side, der er mere moderne, og som bedre kan håndteres af smartphones og tablets også.

Jeg håber,du vil tage godt imod den, og finder du ting, der burde laves om, er du altid velkommen til at
kontakte os.

Tak til alle
trænere, hjælpetrænere, holdledere, udvalgsmedlemmer, foreningskoordinator og ikke mindst
medlemmer og frivillige hjælpere for en rigtig godt og aktivt 2015. Det er dejligt at se den store
aktivitet, der altid hersker i Bramming IF.

Vi glæder os til mange spændende og aktive timer i 2016.

Godt Nytår

Peter Uhrenholt
Organisator,
Bramming Idrætsforening