Torsdag, 19 april, 2018

Vores sponsorer, Skjern Bank, Storgaard Biler og Mosegaards Autolakering er igang med sidste år af kontraktforløbet 2016 til 2018. det vil sige, at kontrakterne ophører d. 31. december 2018. Sponsorudvalget bestående af Jan Tingleff, Jørn Christensen og Michael Beiter har derfor henover vinteren været i kontakt med de tre sponsorer, for at høre om mulighederne for en fornyelse, over de kommende tre år gældende fra 2019 til og med 2021.

Lad mig med det samme sige, det er gået godt! Vi har fået kontraktfornyelse med alle tre sponsorer. Det er meget posivtivt og noget alle klubmedlemmer vil kunne bruge i tiden fremover. Hvordan kommer du så til at mærke det?

Lad os starte med klubtøjet. Alle tre sponsorer er på klubtøjet. Kontraktfornyelsen betyder, du roligt kan købe klubtøj i lang tid fremover. Tøjet vil ikke ændre sig på sponsor fronten, i de kommende år. Dette forhold gør også at alle klubmedlemmer trygt kan benytte sig af de tøjprøvnings dage, der ligger i det tidlige forår og august. Lad os alle stå sammen om at vise tøjet frem på vej og i terræn.

Det næste er økonomiske midler. Vore sponsorer tilfører klubben midler der gør det muligt, at drive BrammingIF-Cykelmotion. Uden at sætte procenter på, så ville du som klubmedlem ikke have de samme goder der er idag, hvis vi en dag står uden sponsorer. I respekt for Skjern Bank, Storgaard Biler og Mosegaard Autolakering har vi i sponsorudvalget besluttet at vi ikke oplyser nogle beløb. Det håber vi, du har forståelse for.

Til sidst skal nævnes den lokale forankring. Vi at indgå et samarbejde med sponsorer, opnår klubben muligheden for at blive repræsenteret i Bramming, gennem lokale initiativer. Som eksempel kan nævnes Bramming Stjernetour der har start/mål ved Storgaard Biler. Også vores årlige cykeltur i juli måned der flere gange er gået til udlandet, starter hos Skjern Bank, hvor holdet sendes afsted. Disse initiativer bliver ofte vist i ugebladet og på de sociale medier/hjemmeside. Dette medvirker til et større kendskab til klubben og vores sponsorer, til gavn for begge parter.

Sponsorudvalget er på klubbens vegne glade for kontraktfornyelserne!

En varm tak til:

Skjern Bank

Storgaard Biler

Mosegaad Autolakering