Alle træningsture tager udgangspunkt fra klubben på Idrætsallé 12 D (ved pavillonerne for enden af hallens parkeringsplads) med mindre andet er aftalt.
For at deltage i træningen og andre arrangementer kræves det, at du er medlem af Bramming IF Motion – se under kontingent.
NB: For at kunne træne med, skal du være fyldt 15 år eller være ifølge med en forælder!
Undtaget herfra er medlemmer på B&U MTB ræs.
Der køres altid med cykelhjelm!
Træningstider og hold i 2017:

Racer (landevej):
Sommersæson (marts-oktober)

- Tirsdag kl. 18.00. – BEMÆRK: Fra den 1.5. til den 31.8. ændres tiden til kl. 18.30. Der køres på holdene A, B og C med instruktør/kaptajn (i marts måned dog fri træning).

- Torsdag kl. 18.00. – BEMÆRK: Fra den 1.5. til den 31.8. ændres tiden til kl. 18.30.Der køres på holdene A, B og C med instruktør/kaptajn (i marts måned dog fri træning).

- Søndag kl. 10.00. Fri træning - de fremmødte aftaler selv en tur. Der vil kunne blive arrangeret længere ture med evt. tidligere start eller senere hjemkomst annonceret på Facebook.

Der køres ikke med instruktør/kaptajn på helligdage eller i juli måned – her aftaler de fremmødte selv en tur.
Vintersæson
- søndag kl. 10.00 De fremmødte aftaler selv en tur.
På hverdagsaftenerne kan det være nødvendigt at medbringe lys til cyklen – især i tidlig og sen sæson.
Hold:
A-hold: For de racere der virkelig vil udfordre sig selv, er socialt indstillet men har stor konkurrenceelement i kørslen. Kører min. 60 km på en træningstur og med et gennemsnit over 30 km/t.
B-hold: For de racere, der gerne vil forbedre den fysiske form og presse sig selv og andre. Har stort socialt engagement. Kører min. 50 km på en træningstur og med et gennemsnit omkring 28 km/t.
C-hold: For de racere der gerne vil have motion og forbedre den fysiske form uden at presse sig så meget som på B-holdet. Har stort socialt engagement. Kører min. 30 km på en træningstur og med et gennemsnit tilpasset svageste deltager – dog typisk omkring 25 km/t.
Begynderhold: I april tilbydes begynderhold for dig, der ikke tidligere har kørt racer eller er uerfaren i holdkørsel. Der startes blidt, og de fremmødtes evner vurderes løbende. Målet er, at de kan indplaceres på et af de øvrige hold. Hold øje med hjemmesiden for opstart.
Bemærk for alle hold: Distancen og gennemsnitshastigheden er vejledende. Kan tilpasses hvis vejrforhold eller lysforhold kræver det.

Mountainbike:

Køres hele året, dog køres Tøse MTB ræs og B&U MTB ræs ikke i vinterperioden:
- Tirsdag kl. 18.00. Voksen MTB med instruktør.  
- Onsdag kl. 17.00 - 19.00. B&U MTB ræs – April - September. Der køres ikke i skolernes ferie.
- Torsdag kl. 18.00 - 20.00. Tøse MTB ræs – April - September. 
- Søndag kl. 10.00. Voksen MTB - ingen instruktør, de fremmødte aftaler selv en tur. BEMÆRK. Ofte er der aftalt en tur på Facebook, til en MTB bane i området.
Hold:
Voksen MTB: For kvindelige og mandlige MTB’ere, som er fyldt 15 år. Der trænes med instruktør, som laver en træning med teknik, fartlege, intervaller samt terræn kørsel på MTB baner i området. Der køres samlet ud til et træningsområde, men ofte deles op i niveau til de forskellige øvelser. Der køres i 2 forskellige niveauer, i A og B Hold. Så alle kan være med og dele oplevelserne med kammeraterne.
Tøse MTB ræs: For kvindelige MTB’ere som er fyldt 15 år, med kvindelige instruktører. Her vægtes fællesskabet højt, der øves teknik og balance. (Køres fra først i april til ca. september)
B&U MTB ræs (10-15 år): For de børn som har lyst til at bruge deres kræfter, udfordre dem selv på en anden måde og have det sjovt sammen med kammeraterne. Holdet har faste instruktører, men bruger også forældre som frivillige hjælpere.