Søndag, 21 februar, 2016

Squash har oplevet en stor fremgang i medlemstallet i sæsonen 2015/16 og har på nuværende tidspunkt omkring 45 medlemmer, hvilket er det andet højeste medlemstal i BIF Squashs levetid. Medlemsantallet i Squash har været varierende fra sæson til sæson og det er stadig udvalgets opfattelse, at der er god interesse for squash i Bramming.

SEPE har i løbet af sæsonen etableret kodelåse på dørene til squashbanerne. Kodelåsene har i begyndelsen skabt problemer med adgangen til banerne. Det er Squashudvalget indtryk, at dette ikke længere er tilfældet. BIF Squash bifalder SEPE´s tiltag med kodelåsene, da det hindrer uvedkommendes brug af banerne, hvilket giver vores medlemmer bedre baneforhold. Det er SEPE, der administrerer vores bookingsystem og adgang til banerne, hvorfor al henvendelse om booking og koder skal ske til SEPE. Squashudvalget vil selvfølgelig gerne have besked, hvis der er generelle problemer eller fejl, der skal tages hånd om.

Som i de forudgående år prioriterer Squashudvalget, at fastholde de nuværende medlemmer ved at kunne tilbyde fleksible forhold og konkurrencedygtige priser. Udvalget har ikke ressourcerne til at opbygge en ungdomsafdeling, men hvis nogen har mulighed og interesse for dette, er de meget velkomne.

Med venlig hilsen
Squashudvalget