Tirsdag, 12 marts, 2013

Året i squashafdelingen er gået fint på trods af et mindre medlemsfald. Medlemsfaldet har gjort, at der ikke har været så stort tryk på banerne om aftenen, som i de senere år, og det har selvfølgelig været rart, at de fleste har kunnet spille, når det passede dem. Det har netop været et af målene med bookingsystemet: At kunne booke når man har lyst og ikke låse sig fast på en tid. Ad den grund bibeholdt vi også vores 45-minutters system. Det har gjort, at flere har kunnet spille om aftenen, hvor der traditionelt er mest pres på banerne.

Selvom antallet af medlemmer er faldet har vi haft mange henvendelser angående prøvetimer, 10-turskort osv. En udfordring til næste år kunne måske være at genoverveje hvordan vi får de mange der viser interesse til at spille regelmæssigt.

Mvh Squashudvalget