Nedenstående er uddrag af Advokat Steen F. Andersen (DGI) svar til spørger.
Det skal indskydes, at modtager Bramming IF en anmodning om fjernelse af billedmateriale fra hjemmesiden, vil dette straks blive efterkommet, med mindre henvendelsen betragtes som useriøs...
Der skelnes ikke mellem billeder og videooptagelser og det følgende gælder derfor for begge medier.
Offentliggørelse af billeder på internettet af genkendelige personer betragtes som en elektronisk behandling af personoplysninger.
Dette gælder uanset om billedet er ledsaget af en tekst, der identificerer den pågældende eller det bringes alene. Persondatalovens regler skal derfor være opfyldt, for at en sådan behandling lovligt kan finde sted.
Der findes ingen specifikke regler i persondataloven om offentliggørelse af billeder på internettet. Datatilsynet har imidlertid i en række konkrete sager vurderet offentliggørelsens lovlighed ud fra interesseafvejningsreglen i lovens § 6, stk. 1, nr. 7, samt de grundlæggende principper i lovens § 5 om god databehandlingsskik, saglighed og proportionalitet.
Det vil således altid bero på en konkret vurdering, hvorvidt en offentliggørelse er lovlig. Det er i første omgang den dataansvarlige selv, og dermed jer som forening, der skal foretage denne vurdering.
I henhold til Datatilsynets praksis vedrørende offentliggørelse af billeder på internet, kan man lovligt offentliggøre situationsbilleder uden forudgående at have indhentet samtykke.
Udgangspunktet er således, at situationsbilleder kan offentliggøres uden samtykke med hjemmel i interesseafvejningsreglen i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7.
Situationsbilleder:
Defineres i denne sammenhæng som billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. Det kunne f.eks. være gymnaster til et stævne, gæster til en opvisning, legende børn i en skolegård eller besøgende i en zoologisk have.
Modsætningen hertil er portrætbilleder.
Portrætbilleder:
Defineres som billeder hvor formålet netop er at afbillede/portrættere en eller flere bestemte personer. Det kunne for eksempel være holdbilleder, klassebillede, pasfoto og lignende.
Hvis en forening derfor ønsker at offentliggøre holdbilleder på deres hjemmeside, må det kun ske, hvis der inden offentliggørelsen indhentes et udtrykkeligt samtykke fra hver enkelt person på billedet, eller dennes forældre afhængig af elevens alder.
Da der er tale om en helhedsvurdering af formålet med offentliggørelsen, samt en konkret afvejning, skal offentliggørelse ske under hensyntagen til karakteren af billedet, herunder den sammenhæng, hvori billedet optræder og formålet med offentliggørelsen. Det afgørende kriterium er, at den afbildede ikke med rimelighed må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i markedsførings eller andet kommercielt øjemed. Billederne skal således være harmløse.
Uanset dette udgangspunktet kan billeder være af en sådan beskaffenhed, at det må antages at virke krænkende for de afbildede. Dette kunne f.eks. være hvis to genkendelige personer afbildes i en intim situation.
En indsigelse mod et offentliggjort billede vil derudover konkret kunne bevirke, at interesseafvejningen falder ud til fordel for den afbilledes interesse. Det vil sige at henvender en person sig med henblik på at få billedet på hjemmesiden slettet er det mest hensigtsmæssigt at følge opfordringen.
Skal billederne bruges til plakater der skal anvendes i kommerciel sammenhæng er markedsføringsloven relevant. Efter markedsføringsloven gælder et princip om god markedsføringsskik som beskytter personer mod brug af deres billede og navn uden at de har givet deres samtykke.
Skal plakaterne anvendes i kommerciel sammenhæng, og her tænke ikke kun på plakater med også i en videre forstand, kræves der derfor samtykke.
Undtagelsen hertil er hvis der er tale om at billederne indgår i en egentlig redaktionel sammenhæng. Herved forstås, at billedet indgår som en integreret del af en publikation, f.eks. en artikel, på lige fod med publikationens øvrige illustrationer og i en naturlig tekstmæssig, herunder reportagemæssig sammenhæng.
Sammenfatning:
Det er altid en konkret afvejning hvorvidt et billede skal offentliggøres. Som udgangspunkt kan man offentliggøre situationsbilleder uden samtykke, hvorimod man til offentliggørelse af portrætbilleder skal indhente udtrykkeligt samtykke.
Det er den dataansvarlige selv der fortager denne afvejning. Uanset om samtykke er påkrævet kan det altid anbefales at orientere om billederne vil blive offentliggjort og indhente samtykke fra de afbillede.
De er ikke umiddelbart noget til hinder for at offentliggøre billeder af børn og voksne hverken på hjemmesiden eller via facebook, så længe de kan kategoriseres som situationsbilleder og lever op til det centrale kriterium, at de er harmløse.
Der er forskellige meninger om hvad der bør offentliggøres, og det er derfor altid en god ide at informere om, at der bliver filmet/fotograferet og at det bliver offentliggjort. Generelt kan det anbefales at foreningen vedtager et internt sæt retningslinjer om hvad der offentliggøres i foreningsregi.
|