2025

Beretning BIF Motion – 2025

For første gang siden corona hærgede landet, har Motion en fremgang i medlemstallet, dog beskedent på ca. 5 %, så antallet af betalende medlemmer er nu på 167 jævnt fordelt på løber og cykler. Visionen for 2026 er fortsat, at iværksætte tiltag, der kan fastholde de eksisterende medlemmer, og tiltrække nye medlemmer.

Løb.
Klubben har som sædvanligt deltaget i diverse løb, cross, halve- og hele Marathons.
Klubbens egne løb, Skjern Bank Løbet og Storgaard Biler Tøseløb er alle gennemført med stor succes.

Racer/Gravel & MTB
Gravel afdelingen kunne igen afholde Marsk Gravel, som trækker deltagere fra hele landet.
Sydvest Gravel er fortsat, hvor 5 klubber: 2 fra Varde, SGI, Vejen og BIF Motion er gået sammen. Hver klub arranger et gravelløb for alle. Løbene afvikles i vintersæsonen.
Storgaard Biler Stjerneløb blev igen gennemført med eksterne deltagere.
Bent Pedersen Cup blev afviklet på traditionel succesfuld vis.
Det traditionsrige Club La Santa MTB Cup blev ligeledes afholdt med succes.
Derudover har klubben deltaget i diverse løb inden for Racer, Gravel og MTB.

Sociale aktiviteter
Det blev igen afholdt sociale aktiviteter på tværs af aktiviteterne.

Motionsudvalget
Motionsudvalget bestod i 2025 af Tove Hansen (Kasserer & Løb), Michael Beiter (MTB), Jørn Juel Strebøl (Løb) og Nils Christian Jensen (Organisator & Racer/Gravel).
Desværre mistede vi Michael Beiter i 2025, som faldt død om på sin elskede mountainbike, æret være hans minde.
Hans Jørgen Mouridsen er indtrådt som nyt medlem af Motionsudvalget (MTB).

Økonomi
Motionsafdelingen kommer ud af 2025 med et overskud, som kan tilskrives Motions andel af Byfestmidlerne. Det skal bemærkes at disse er reserveret til etablering af en container ved MTB banen.

Der er mange, som har doneret penge til en mindefond for Michael Beiter, Fonden administreres af Motion, og Fonden udlodder midler, der relateres til MTB banen i Bramming.

Kontingentet i Motion for 2026 er uændret 300 kr, som giver adgang til at deltage i alle aktiviteter under Motion.

Tak til alle udvalgsmedlemmer, frivillige og sponsorer.

På vegne af Motionsudvalget
NC/Februar 2026